Hvem?

artiskokpestoMichala

En rigtig middelfarter...
...Sådan kan historien om mig begynde... Født, opvokset og boet hele mit liv i Middelfart, byen ved Lillebælt.

Opvokset i en rigtig kernefamilie med mor, far, storebror, hunden Samba og undulaten Jakob på Norgesvej i Middelfart. Far var handelsrejsende og mor gik hjemme hos min bror og jeg indtil jeg var omkring 12 år. Herefter begyndte mor at arbejde, og storebror og jeg fik et par reservebedster, hvor vi nød at tilbringe eftermiddagene.

Jeg flyttede hjemmefra midt i min gymnasietid, og fik min egen lejlighed på Odensevej. Senere har jeg boet i en del forskellige lejligheder i Middelfart, indtil jeg for to år siden valgte at købe hus.

Efter endt studentereksamen ville jeg gerne holde en pause fra bøgerne, og havde samtidig en stor lyst til til at se "det store udland" og søgte derfor, og fik, et au-pair ophold i London. Et meget dejligt år for mig, hvor jeg lærte meget, ikke mindst sproget.

Vel hjemme igen gjorde tilfældigheder, at jeg kastede mig over en mediekursus, og derefter startede med at lave TV hos Vestfyns lokal-TV. Jeg fandt stor interesse i jobbet og søgte derfor videre, da TV Danmark Trekanten søgte medarbejdere til at producere lokal-TV. Desværre lukkede TV-stationen med medieforliget i 2000, og jeg stod uden arbejde. Søgte derfor noget lignende og fandt dette hos STV i Odense, hvor jeg har været med til at producere mange forskellige udsendelser, indtil jeg fast "endte" på Vejret, som også produceres af STV.

Mit TV-arbejde har bragt mig en del rundt i verden. Jeg har bl.a. været tre gange på Grønland, samt på Færøerne. Nogle fantastiske øer, der byder på så meget natur, at det næsten ikke er til at forstå.

Og ja, når jeg ikke arbejder, opholder jeg mig meget gerne ude i naturen. Som mangeårigt medlem af Dansk Ornitologisk Forening elsker jeg at lytte til det rige fugleliv der findes rundt omkring i landet. Når jeg er i naturen er jeg en ivrig amatørfotograf, og har ofte mit Canon spejlrefleks kamera med mig. Flere eksempler på dette, kan ses på Mine billeder.

Hvis jeg ikke er ude i naturen, synger jeg gerne. Har sunget i kor i de sidste 25 år. De sidste mange år i X-tetten, en rytmisk vokalgruppe, der består af 9 piger fra Middelfart.


artiskokpestoStephan

Jeg er 55, bosiddende i Middelfart på Fyn sammen med min kone og vores datter på 5. Jeg arbejder på TV 2 Danmark i Odense og har gjort det i de sidste 30 år. For år tilbage drev jeg, i min fritid, også computerfirmaet ENTER data i Svendborg, der nu er lukket. Nu bruger jeg min fritid på musik, rejser og mad, og så har jeg kastet mig over at skrive en bog, en ungdomsroman. Men historien om mig starter...

...En tidlig morgen d. 7. oktober 1964, hvor blev jeg født. Lejligheden på 2. sal i Toftemarken var rammen om de første år af mit liv. Vi var en rigtig kernefamilie: Mor, far og, tre år efter jeg blev født, også lillesøster. Far var typograf. Mor arbejdede halvdags om formiddagen på Svendborg Sygehus, så der var rigtig ofte boller og kakao om eftermiddagen, hvis jeg altså ikke legede med mine veninder fra opgangen. Så fik vi nemlig saftevand med ned i skoven, der lå bag vores boligblok. I dag er skoven bebygget, men dengang var det et rigtigt fristed for os unger, hvor vi kunne bygge hule og spise skovjordbær.

Børnehave har jeg aldrig gået i, for var både mor og far på arbejde, trådte farmor og farfar til. I deres lejlighed i Svendborg har jeg tilbragt meget tid, og de kom derfor også til at betyde meget for mig i min barndom. Det er for eksempel primært min farmor, der meget tidligt gav mig min store interesse for madlavning. Min farmor og farfar boede tæt på Vestre Skole, hvor jeg tilbragte mine første skoleår, men efter 4. klasse synes mine forældre, at pladsen i lejligheden var blevet for trang, og vi flyttede i nybygget parcelhus i Kirkeby, en mindre landsby ca. 10 km nord for Svendborg.

Jeg fik nye skolekammerater, og faldt hurtigt til blandt dem, og i det landsbymiljø vi var flyttet til. 7. klassetrin var det sidste vi kunne tage i Kirkeby, så mine skolekammerater og jeg flyttede til den nærliggende Stenstrup skole, for at tage 8. til 10. klasse der. Igen fik jeg nye kammerater, og også dem af det modsatte køn, begyndte at blive interessante. En bestemt af mine klassekammerater vakte faktisk min mere end almindelige interesse. Hun var bare så sød og voksen, og i de år jeg gik på Stenstrup Skole, så jeg meget op til hende. Selvom vi aldrig blev rigtige kærester, lærte hun mig meget om det modsatte køn, og om mig selv.

Min fysiklærer havde eget firma, ved siden af lærergerningen på Stenstrup Skole. Han udviklede og solgte elektronikbyggesæt fra privaten i Kirkeby. Og det var først og fremmest ham der gav mig, min, på det tidspunkt, store interesse for elektronik. Inden længe var jeg eftermiddagshjælp hos ham. Samme interesse havde min bedste ven fra Kirkeby. Ham og jeg brugte rigtig mange dage på at samle byggesæt, og, som alle andre sunde unge knægte på det tidspunkt, havde vi også vores eget mobildiskotek. Jeg husker ikke, at vi nogensinde kom ret meget ud at spille, men vi hyggede os rigtig meget med at samle de lysshow, der skulle bruges.

Efter 10. klasse vidste jeg ikke hvad jeg ville, så det blev ”den nemme” løsning, nemlig at fortsætte på Midtfyns Gymnasium i Ringe. I folkeskolen havde jeg altid fået rigtig pæne karakterer, så efter en start, hvor jeg lige skulle vænne mig til, ikke mere at kunne komme sovende til lektierne, endte jeg med at have tre af mine fedeste år nogensinde på MfG. I min erindring smelter de tre år sammen, jeg husker med stor glæde tilbage på gode kammerater, lærere, fester og min faste tradition: Æggerejemad med mayonnaise til morgenmad… I gymnasietiden fik jeg også min første ”rigtige” kæreste.

På det tidspunkt boede jeg stadig hjemme, men der gik ikke længe, før hende og jeg sammen fandt en lejlighed sammen. Efter gymnasiet drømte jeg om at læse videre til elektroniktekniker eller svagstrømsingeniør, og gik også i gang med uddannelsen, men sprang fra efter et halvt års tid. Bestemte mig til, at en radiomekanikeruddannelse nok mere var mig, fik en læreplads og svendebrev i 1987. Min læretid foregik hos en mindre radioforretning i Svendborg, og med skoleophold i Sønderborg. I den tid begyndte jeg også at lave lokalradio, og fik igennem mit frivillige arbejde der, igen nye venner. Jeg husker især bingoprogrammerne hver lørdag eftermiddag sammen med min nye bedste kammerat, og mit eget musikprogram "Kanal Konrad", hver onsdag aften på Radio Svendborg! Det var lige før, vi opnåede kultstatus i det sydfynske!

Da jeg havde fået mit svendebrev, blev jeg tilbudt at være med til at starte en ny radioforretning i Nyborg. En rigtig spændende udfordring, som jeg tog imod, og alligevel var fristen for stor, da jeg igen blev tilbudt et job, som tekniker og vært på en spritny, professionel, reklamefinansieret, lokalradio, Radio Sydfyn. En blandt de mange nye lokalradioer, der opstod i kølvandet på den ændrede lovgivning, der nu gav dem lov til at sende reklamer. På radioen fik jeg også en ny kæreste.

Lokalradioen lukkede igen få måneder efter, at vi var begyndt at komme sammen, og jeg stod uden job. Den store interesse for at lave radio ledte mig videre til lokal-TV. Her arbejdede jeg løst et par måneder, indtil jeg fik et fast job på et radioværksted. Der var jeg dog kun et halvt års tid, fordi jeg blev tilbudt et job som afviklingstekniker i Continuity på TV 2 i Odense. Efter få år, deljobbede jeg også som billedmixer på Nyhederne og på Sporten. De sidste tredive år har jeg fungeret som Continuity producer på Kvægtorvet.

Efter at have boet en årrlkke i en forstad til Odense, flyttede min kærets og jeg tilbage til Svenbdorg, og blev forældre til en dreng. I min fritid, gik jeg med en tanke om at starte en computerforretning. Da jeg hvde stået i radioforretning, var det sjoveste, og det mest interessante, at hjælpe kunder til det rigtige valg af radio og TV-udstyr. Med den viden om kundepleje, og efterhånden som computeren blev hvermandseje, forstod jeg, hvor dårlig eller ligefrem mangelfuld vejledning man fik overalt, når man stod i en butik og overvejede at købe computer. Det kunne jeg gøre bedre! Og sådan opstod ideen om at starte en computerforretning, der først og fremmest skulle handle om, dels at give kunden en grundig, seriøs og ærlig vejledning, dels at give kunden mulighed for hjælp til at anvende computeren.

1. januar 2000 blev Computer der Dutter til virkelighed: "Computer der Dutter. Med dig - hele vejen". Jeg udgav blandt andet det gratis hæfte "Råd og vejledning ved computerkøb". Den første version blev "trykt" på min private laserprinter, og husstandsomdelt (af mig selv!) i Vindeby, hvor jeg boede. Men det jeg huskes allermest for i lokalområdet, var formentlig mit årlige arrangement i SG-Hallen, hvor man, ganske gratis, kunne møde op med sin "syge" computer, og få et godt råd. Ideen gik, kort fortalt, ud på, at tilbyde alle en mulighed for, en gang om året, at tage sit ”problembarn" under armen og møde op. Det første år dukkede der omkring 20 op, men i de efterfølgende år kom der flere og flere. Både jeg selv, og mine kammerater, der hjalp mig, husker flere sjove episoder fra arrangementerne, f.eks. moren, der kom slæbende med hendes teenagedreng, der havde "ødelagt computeren". Da den var klar og funktionsdygtig igen, var det ikke så meget moderens tak der gjorde indtryk på os. Det var mere den lettelse, vi kunne se i knægtens øjne. Det gjorde det hele værd!

Jeg ved ikke, om man i årene der fulgte, kan betegne computerforretningen som en succes, men jeg fik jeg mere og mere at lave. På et tidspunkt nåede jeg det punkt, som alle iværksættere ”frygter”, nemlig at forretningen nåede en størrelse, hvor den tager al ens tid, men ikke er stor nok til at ansætte en ekstra mand. Jeg tog orlov, for at bruge tid, dels på kvalitetstid sammen med min søn, dels på forretningen. Desværre fik jeg ikke det ud af orloven, som jeg havde håbet og ønsket. Med en større og større arbejdsbyrde, og mig, som bare prøvede at følge med så godt jeg kunne, blev det hele efterhånden for meget, og på bekostning af de mere nære ting.

Computer der Dutter, der også havde ændret navn til ENTER data lukkede 30. august 2008 efter 8 år.

På det tidspunkt, tog mit liv en voldsom drejning, og denne hjemmeside tager udgangspunkt i, og er opbygget omkring, det liv jeg lever nu, sammen med den nye kæreste, jeg flyttede ind hos, samme år. For 10 år siden byggede hende og jeg nyt hus i Middelfart og blev gift.

Historien i flere af dens betydninger har altid interesseret mig. Det kan være historien, den gode fortælling - og det kan være historien, de begivenheder der har fundet sted, siden dengang…
Allerede i min tidlige skolegang, var jeg levende interesseret i at fortælle historier. Af en tidlig dansklærerinde blev jeg, i al beskedenhed, kaldt ”den nye Ole Lund Kirkegaard”, og lektierne blev altid klaret i en fart, når bare den stod på danske stile eller andre forme for fortællinger.

Senere blev både historie og oldtidskundskab nogle af mine yndlingsfag. På gymnasiet ikke mindst takket være min oldtidslærer, som også tog klassen med en tur til den evige stad, Rom, for at vi der, med egne øjne, kunne opleve byens store kulturhistoriske arv, der blandt andet omfatter store arkæologiske og kunsthistoriske skatte. Også oldtidens Grækenland interesserede mig, og selvom jeg med stor interesse læste Homer, så var det først som voksen, og med mine hyppige ferier på Kreta i det græske øhav, at jeg for alvor fik øjnene op for den græske oldtid.

Hvad skete der egentlig den gang i antikkens Grækenland? Eller hvad skete der egentlig i nutidens Israel for lidt over 2000 år siden. Blev der virkelig født et barn, som havde evner vi slet ikke kan forstå den dag i dag, eller er det alt sammen bare den tids gode historier? Vi ved det ikke, og vil formentlig heller aldrig finde ud af det. Men det er en fascinerende videnskab – synes jeg …
For nylig er jeg blevet bekendt med den form for skønlitteratur, som populært kaldes faktion. Den amerikanske forfatter Dan Brown, med hans bøger i faktion-genren, og med hyppig brug af kryptografi, nøgler og koder som vigtige elementer, har virkelig fascineret mig som læser. Dan Brown’s sammenblanding af fiktion og fakta finder jeg unik, ikke mindst fordi hans research, indeholder så mange elementer, at man som læser, sommetider må spørge sig selv: Hvad er fiktion, og hvad er fakta?

I løbet af 2016 skete der noget. I forbindelse med en lidt længere sygeperiode, og ud af det blå, besluttede jeg at skrive en ungdomsroman. Inspirationen og plottet var der, jeg havde tiden og dermed overskuddet, og i løbet af de følgende måneder var romanen skrevet i sin første rå form. Så tog jeg på forfatterkursus, og blev klogere. Nu er der gået fire år, og jeg har skrevet tre manuskripter! Jeg har ikke udgivet en eneste sætning endnu, men jeg har kontakt til en redaktør i København, der giver mig råd og vejledning, og hele tiden overbeviser mig om, at en dag, så…