Hjemmelavet Citronkage

Udskriv
Skrevet af: Randahl Bjerre

En klassiker i vores køkken, som vi vender tilbage til - gang på gang: Nem at lave, frisk smag - og så er der jo et eller andet med os og citroner...

  • 2 æg
  • 225 g sukker
  • 180 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 1/2 dl mælk
  • 50 g smør/margarine
  • 1 citron
  • 100 g flormelis
  • 2 spsk citronsaft

 

  • Mandelflager eller friske blade af citronmelisse

Pisk æg og sukker skummende. Bland mel og bagepulver og rør denne blanding i dejen skiftevis med mælken. Rør det smeltede, afkølede smør, citronsaft og reven -skal af en citron i dejen.

Fordel dejen i en velsmurt, raspet springform (20-22 cm i diameter).

Bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca. 40 min, til den er gylden og gennembagt. Lad kagen afkøle på bagerist.

Rør sigtet flormelis og citronsaft sammen, bred glasuren over den kolde kage og pynt den med snittede mandler eller friske blade af citronmelisse.