Hjemmelavet Persille pesto

I vores højbede har vi hvert år persille. Og den bare gror og gror henover hele sommeren! Og hvad gør man så med al den persille...

Man laver persillepesto: Selvom den klassiske pesto er lavet på basilikum, så kan varianten med persille i stedet også bruges til rigtig meget, og er faktisk et værdigt alternativ til klassikeren.

  • 1 bundt bredbladet persille
  • 30 g pinjekerner
  • 50 g frisk pecorino- eller parmesanost
  • 1 dl græsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 citron (saften af)
  • 1/2 tsk groft salt
  • 1 knivspids friskkværnet peber

Pil persille-bladene fra stænglerne, skyl bladene godt og læg dem til afdrypning.

Rist pinjekernerne på en varm, tør pande til de begynder at få farve. Riv osten groft. Pres hvidløget.

Hæld persille-bladene i et blenderglas sammen med resten af ingredienserne, og blend det hele, til det får en ensartet, grov konsistens.