Udskriv

Kvalimad.dk's Kanelsnegle

06. 08. 2019
Forfatter: Stephan

Karolines Køkken's kanelsnegle har været hjemmets foretrukne i mange år... også vores.

MEN det er slut NU! Fra og med i dag bager vi kun denne opskrift. Disse kanelsnegle er bare helt rigtige: Udover smagen - naturligvis, er de bare så lækre svampede, så man får lyst til at spise, til der ikke er flere. Desværre mætter alt for meget... Prøv dem - og du vil aldrig bage andre kanelsnegle!!!

De er naturligvis bedst friskbagte - men kan også sagtens fryses, og smager næsten lige så godt, efter optøning og 30 sek. i mikro'en...

  • 650 g mel
  • 200 g blødt smør (det skal være smør)
  • 50 g rørsukker
  • 50 g øko gær
  • 2 æg
  • 2 dl mælk
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 150 g blødt smør
  • 250 g brun farin
  • 2 spsk kanel

 

  • 2 spsk græsk yoghurt

Varm mælken op til lillefingervarm og opløs gæren deri.

Bland mel, sukker, kardemomme og æg. Hæld mælken i. Kom smørret i, og ælt, til dejen er lind. Lad dejen hvile et par minutter.

Rør smør, farin og kanel til en remonce.

Rul dejen ud til en firkant på 60x60 cm. - sørg for rigeligt mel på køkkenbordet! Smør remonce'n på dejen i et jævnt lag, og rul den herefter forsigtig sammen som en roulade. Del denne i 16 stykker, og læg sneglene på en bageplade. Tryk dem lidt flade, og lad dem hæve en time ved stuetemperatur.

Pensl sneglene med græsk yoghurt, og bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter.