Hjemmelavet "Snyde" Bearnaise

03. 08. 2019
Forfatter: Stephan

Ægte bearnaisesovs er svær at lave. Sådan har det lydt i årevis, og de få gange vi selv har prøvet - sådan helt fra bunden - har vi ikke været imponerede over resultatet.
Men så fortalte en af Stephans gode kolleger om snydebearnaisen, som er det nemmeste at lave, og som er umulig at mislykkes med.
Og da han ydermere fortalte, at man - stort set - bare koger nogle grøntsager og blender dem, troede vi vist ikke rigtig på det. Indtil vi altså prøvede selv.
Denne bearnaise smager fuldstændig som den "ægte", kan ikke gå galt, og er så nem at lave - og ingen æg!.

  • 1 gulerod
  • 1/2 pastinak
  • 1/2 squash
  • 4 dl bouillon (hønse- grøntsags- eller...)
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 1/2 spsk frisk estragon
  • 25 g smør
  • 1 spsk æbleeddike
  • Salt og peber

Skræl gulerod og pastinok, og skær dem og squash i grove tern.

Kog grøntsagerne godt møre i bouillon.

Blend og tilsæt citronsaft, æbleeddike og finthakket estragon. Tilsæt koldt smør i tern og blend igen til passsende konsistens.

Bemærk, at ved halv eller dobbelt portion skal mængden af bouillon tilpasses!