PET SHOP BOYS: PANDEMONIUM TOUR

Kategori: Koncerter
08. 12. 2009
Forfatter: Stephan
KB Hallen, København
December 2009

Seniorduoen Pet Shop Boys har jeg lyttet til siden de glade 80'ere. West End Girls var et HIT - og det var tider. Men nu ligger 80'erne mange årtier tilbage, og jeg er blevet en gammel mand...så jeg var spændt på at se og høre, om jeg - og de! - kunne genskabe stemningen fra dengang.

Jeg var inviteret af fruen og hendes bror, som er megafan... Og stemningen - den var lidt længe om at komme rigtigt i gang, selvom numrene, de var der.

Koncertens sceneshow var visuelt flot og overraskende. Hele scenografien er bygget op omkring store firkantede kasser/klodser, store pixels, der - lidt i stil med legendariske Pink Floyd's The Wall - fylder hele bagvæggen, og som bruges aktivt som sceneelementer under hele koncerten. Hele tiden ændrer væggen karakter, og på et tidspunkt vælter den faktisk helt. Også på storskæmen, der aktivt blev brugt igennem hele koncerten, var "temaet" pixels.

Showets fire fantastiske dansere/korsangere starter klædt i klodser over hele kroppen, og selv ansigtet er dækket af en klods. Alt er minutiøst koreograferet, og fungerer derfor perfekt sammen med PSB's stramme, musikalske stil. Neil og Chris er jo ikke de mest aktive på scenen, så det er en rigtig god ide, med de fire dansere, der på fornem vis supplerer musikkens temaer, med deres hurtige kostumeskift. Et stykke inde i koncerten anede jeg dog et lille spontant smil i Neil's mundvig. Et smil der vidnede om, at han havde sin egen fest den decemberaften i KB Hallen. PSB fremførte numrene med en tydelig glæde og stolthed, og som, i hvert fald et stykke inde i koncerten var absolut smittende på hele salen. Lyden er desværre ikke fremragende i KB Hallen, men det blev lidt opvejet af, at koncerten (næsten) var intim med dens "kun" ca. 3500 publikummer.

Da jeg personligt ikke har fulgt PSB i hele perioden fra 80erne, og frem til i dag, var der enkelte numre jeg ikke kendte, og derfor ikke kunne synge med på, men så snart jeg genkendte et nummer, var gensynsglæden stor, og så blev der blev sunget og danset med, så meget som pladsen nede foran scenen nu tillod det.

Det afsluttende ekstranummer "It Doesn't Often Snow At Christmas", som også bød på dansende overpyntede juletræer, var et sjovt bøsset punktum på en forrygende og sjov koncertaften.