THOMAS HELMIG SOLO

Kategori: Koncerter
14. 10. 2011
Forfatter: Stephan
Fredericia Teater
Oktober 2011

Jeg indrømmer det blankt - Jeg er, og vil altid være, Helmig-fan! Hans musik, hans sange og hans charmerende facon, når han optræder. Jeg bliver aldrig træt af ham - popkongen der aldrig bliver rigtig voksent, som konstant skal prøve nyt af, og gå nye veje, og som, fremfor alt, aldrig har ladet sig tryne af den danske jantelov.

Alligevel var jeg ekstra spændt denne gang: Helmig solo! For hvordan skulle en solo koncert forløbe? Nu havde jeg sidst oplevet Thomas på en af hans Tommy Tour-koncerter, sammen med hans store orkester, der blandt andet inkluderer hans gamle venner Claes Antonsen og Jacob Andersen, og de fyrede den bare totalt af: Medrivende og fede rytmer, som man umuligt kunne sidde stille til.

Men lad det være sagt med det samme: Det blev en anderledes fest, og jeg blev ikke skuffet! Thomas selv havde også kigget indad til koncerten, og tonede frem i et helt nyt look, væk var de stramme læderbukser og strithåret, og ind kom, hvad nogle beskriver som en ren "Johnny Depp look alike" - bedøm selv ud fra billederne... Anyway, tilbage til musikken: Først og fremmest, var Thomas dog ikke helt solo på scenen. Han blev akkompagneret af Poul Reimann på flygel samt andre keyboards: Lækker stemme, fantastisk klaverspil! De to havde fra starten af koncerten et fint samspil, så fint, at Poul fik lov at præsentere to af hans egne numre, det ene endda sammen med Thomas. Fint nok, og så måske alligevel ikke helt. Det var jo altså Thomas vi var kommet for at høre...

Men det mest interessante, det sjoveste og måske det mest nyskabende ved koncerten var dog nok den måde, den tredje "medspiller" medvirkede på: Thomas brugte en såkaldt cajon*, en bunke forskellige percussions og en loop station** til at producere et rytmespor før hvert nummer. Og at det, også for Thomas, var en ny måde at optræde på, blev understreget af, at han, på sin egen charmerende facon, flere gange måtte undskylde, at han stadig ikke var helt fortrolig med loop recorderen, hvilket også resulterede i et par fejlslagne forsøg, til stor morskab for de fleste af os. En enkelt publikummer var dog, højlydt, stærkt utålmodig og utilfreds med dette. For mit eget vedkommende, synes jeg bare, at disse "indslag" bidrog rigtig fint til hele oplevelsen.

Og hvad spillede han så? Ja, en skøn blanding af gammelt og nyt materiale, et par helt nye numre, og et par covernumre - covernumre, der altid har stået hans hjerte nær. Som forventet, var der mange af hans kendte sange, der får en helt anden betydning, når først de performes akustisk. F.eks. var "Mit hjerte længes" fra Tommy Boy i mine ører nu nærmest en helt anden sang. Hele salen sang med på alle de kendte numre, men det var en solo koncert, og vi forventede derfor også, at der imellem numrene ville være en del små fortællinger og anekdoter. Det var der også, men, kære Thomas, de fleste af dem var altså lidt letkøbte. Der var små perler imellem, som f.eks. da Thomas fortæller om hans ungdom, og om hvordan han stod i baren på det lokale spillested, og hellere ville være hot end cool, og derefter tager fat på hans egen version af Womack & Womacks store 80'er hit Teardrops. Yeah, så kogte salen, og ikke et øje var tørt!

*=Cajon: Et kasseformet percussion-instrument oprindeligt fra Peru, som man spiller på, ved at slå en rytme på forsiden med hænderne - det er den Thomas sidder på, på billedet.
**=Loop station: En optager, der kan optage 3-4 forskellige rytmer og afspille dem igen.