Om os

Dette er vores private hjemmeside. Den tager udgangspunkt i det liv vi lever sammen nu, efter at vi mødte hinanden for nogle år siden, i en voksen alder. Her har du mulighed for at læse om os, vores liv sammen og om vores interesser.

En af dem er musik. Vi elsker musik! Meget forskellig musik! Udøvende var Stephan mest aktiv i 80'erne med eget mobildiskotek, og som vært på den lokale nærradio. Michala har i en lang årrække været aktiv korsanger, så musik i mange former fylder bare meget i vores liv sammen. Og så elsker vi også begge at tage til koncerter, både her i landet, men i nogle tilfælde også i udlandet. Og her er alle genrer præsenteret, lige fra klam 80'er pop til de nye danske navne og klassisk musik. Hver gang vi har været i byen og nyde musikken "live", skriver Stephan her lidt om, hvad vi har syntes om oplevelsen.

En anden stor interesse er mad og madlavning. Vi er begge nogle rigtige "madgrise". Vi foretrækker hjemmelavet mad, og elsker at være i køkkenet sammen, og lave mad fra bunden af. Så ved vi, hvad vi putter i munden, og samtidig har vi det sjovt og hyggeligt. På disse sider deler vi vores favoritopskrifter med dig. Ketchup, pesto og meget andet, er mad der er nemt at lave selv fra bunden, og som i mange tilfælde smager bedre og af mere end de tilsvarende færdige produkter - og så ved du, hvad der er puttet i!

Og apropos mad. Så fortæller vi også om en anden stor interesse: Den græske ø Kreta og kretentisk madlavning. Det kretentiske køkken er ikke specielt udbredt i de nordiske lande, og det er synd af flere grunde. For verden rundt betegnes det kretentiske køkken, som i øvrigt er verdens ældste, som noget af det sundeste der findes overhovedet. Vi fortæller om det kretentiske køkkens fortræffeligheder, og har også samlet og selv komponeret en del opskrifter på kretentisk mad.

Bliv synlig på nettet

Kategori Om os
Skrevet af: Stephan

Jeg kan...
...gøre dig, din forening eller dit firma synlig på Nettet.
...producere simple, holdbare webstedløsninger fra idéstadie til færdig hjemmeside.
...levere en totalløsning, hvor jeg producerer dit nye website i Joomla!, et af verdens bedste CMS systemer.
...sørge for alt, lige fra domæneregistrering og designtilretning til upload af alle dine data.
...snakke forståeligt dansk.
...Jeg designer din nye hjemmeside i Joomla!, et af verdens bedste Open source* CMS** systemer, og leverer en totalløsning, hvad enten du har brug for et visitkort med lidt praktisk information, en almindelig hjemmeside eller et større CMS system.

Joomla

Ved hjælp af Joomla! kan du altid, og uden at du har noget kendskab til programmering, selv administrere din hjemmeside fra Joomla!s (danske) kontrolpanel. Artikler i Joomla! skrives i en WYSIWYG*** teksteditor, så har man erfaring med f.eks. Word, er det ikke noget problem, selv at administrere disse.

Selve Joomla! er såkaldt "Open source" CMS-system. En betegnelse der betyder, at programmet er gratis at installere og bruge. Men Joomla! er kun selve kernen i opbygningen af en hjemmeside. Der findes masser af udvidelser til Joomla, så man kan få hjemmesiden til at se ud præcis som man ønsker det. Det kan være et billedgalleri eller måske en kalender. Mange af disse udvidelser er også gratis, dog kan man komme ud for, at udviklerne kræver et symbolsk beløb.

Typiske fordele ved Jomla! er:
Nem installation
Nem vedligeholdelse
Stor sikkerhed og stabilitet
Masser af kvalitetsudvidelser, gratis såvel som betalte. Alle baseret på Open source-konceptet
Masser af gratis og kommercielle templates/skabeloner, der gør det nemt at ændre udseendet af dit websted
Joomla! er opbygget således, at men hverken behøver at være nørd eller programmør, for at udføre den mest nødvendige vedligeholdelse af ens hjemmeside. Alle systemets data ligger i en såkaldt SQL database. SQL: (Direkte oversat: Struktureret forespørgselssprog). Så modsat tidligere hjemmesiders opbygning, i f.eks. Frontpage, så består Joomla! af en skal, hvor man, hvergang man klikker et sted, skriver og læser data til og fra en database. Da det kun er det indhold der skal vises, der hentes fra databasen, er en af Joomla!s stærke sider, at visningen af siderne er hurtig.

* Open source: (Direkte oversat: Åben kilde): Gratis program, hvor udvikleren eller udviklerne giver alle adgang til at læse og ændre kildekoden.

** CMS: (Direkte oversat: Indholdsstyret system): System til styring og vedligeholdelse af indhold, f.eks. på en hjemmeside. Indhold og layout holdes adskilt i en såkaldt backend og frontend.

*** WYSIWYG: (Direkte oversat: Hvad du ser, er hvad du får).

Hosting

For at din hjemmeside kan blive synlig på Nettet, skal din installation uploades til et webhotel, din installation skal "hostes". Du vælger selv din udbyder, men jeg anbefaler one.com.

one.com er en af de største udbydere overhovedet med mere end 700.000 kunder. Alle løsninger hos one.com indeholder fri trafik og et ubegrænset antal e-mail-adresser på eget domæne, og det samtidig til en særdeles fornuftig pris. one.com tilbyder gratis support døgnet rundt, 365 dage om året. Supporten foregår som chat. I dagtimerne på dansk, resten af døgnet på engelsk.

Templates

Der findes et utal af firmaer der leverer gratis templates eller skabeloner til Joomla!

Men skal skabelonen være mere sofistikeret i dens udseende, koster det som regel et symbolsk beløb, eller en donation til firmaet. Jeg har gode erfaringer med YOOtheme og A4Joomla skabeloner (denne hjemmeside er opbygget i A4Joomla's skabelon Autumn). Begge disse firmaers skabeloner har et fremragende design og de udvikler til stadighed nye skabeloner, en om måneden, og nye værktøjer. Af gode, alternativer kan nævnes RocketTheme eller JoomlaJunkie. Af gratis skabeloner har jeg gode erfaringer med Siteground. De har et stort udvalg af både gode og stabile skabeloner.

Billeder og tekst på hjemmesiden

Som det kan læses andetsteds, er jeg fuldtidsansat hos TV 2 | Danmark i Odense. Samtidig har jeg mere end 10 års erfaring i computerbranchen, og har, i de sidste par år, og i min fritid, arbejdet målrettet med designtilpasninger og totalløsninger i Joomla!

Billeder på hjemmesider er i de fleste tilfælde nødvendige og med til at gøre siden levende. Men lad os nu bare sige det som det er: Der er altså forskel på amatører og professionelle fotografer: Udover, at selve kvaliteten på billederne naturligvis skal være i orden, så er det også af yderste vigtighed, at fotografen ved, hvilken stil hjemmesiden skal præsentere. Min hustru har mere end 10 års erfaring indenfor professionel fotografering, og hun tager altid udgangspunkt i, at billederne skal passe til det øvrige design, og i øvrigt til dine ønsker.

Også teksten på en hjemmeside skal fremstå i et professionelt websidesprog. Det betyder først og fremmest, at der ingen former for stavefejl må være. Derudover skal stilen være let forståelig, og teksten skal stå pænt og overskueligt på siden. Når det skønnes nødvendigt, får jeg hjælp af et team af tekstforfattere, der har stor erfaring i at skrive tekster, der "sælger".

Det er af yderste vigtighed for mig, at der arbejdes seriøst med al tekst og alle billeder, sådan at hjemmesiden fremstår professionelt, og helt som du ønsker. Eller med andre ord: Kunden har altid ret.