Melitsánes jemistés mé kimá "Yemista" (Farserede auberginer)

Skrevet af: Randahl Bjerre
  • 2 store auberginer
  • Evt. salt til at drysse auberginerne med
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 spsk græsk olivenolie
  • 1 ds grofthakkede tomater
  • 2 spsk koncentreret tomatpuré
  • 2 tsk græsk oregano
  • 1 chili
  • Salt og peber
  • 50 g parmesanost
  • 100 g mozzarellaost
  • 12 blade frisk basilikum

Flæk auberginerne på langs og udhul dem. Gnid eventuelt lidt salt på indersiden af auberginerne, og sæt dem til side. Skær auberginekødet i store firkanter.

Hak løg og hvidløg og svits dette i olien. Tilsæt kødet, brun det, og tilsæt herefter også auberginekødet, tomater og koncentrat, oregano, 1 finthakket chili, salt og peber.

Lad det koge ind i omkring 15 minutter, tilsæt eventuelt lidt vand undervejs.

Skyl og tør de halve auberginer. Læg dem ved siden af hinanden i et ildfast fad på bagepapir. Hæld kødfyldet i auberginerne og drys med reven parmesan. Bag auberginerne i ovnen ved 200 gr. i ca. 20 min. indtil overfladen er gylden.

Skær mozzarella'en i tynde skiver. Tag fadet ud, og drys med fintsnittede basilikumblade. Læg skive af mozzarella på toppen og bag igen i ca. 15. min. til det øverste lag også er blevet gyldent.