Focaccia (Focaccia brød)

  • En smule gær (på størrelse med en ært)
  • 4 dl håndvarmt vand
  • 8 dl hvedemel
  • 2 tsk groft salt
  • 1/2 dl græsk olivenolie
  • 3 spsk friske rosmarinnåle
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk groft salt

  • Rør gær, vand og salt sammen. Tilsæt melet lidt efter lidt, indtil det hele er vådt og klistret.
  • Lad dejen hæve mindst 12 timer ved stuetemperatur, gerne til næste dag, i en skål, overdækket med film.
  • Hæld olie, grofthakkede rosmarinnåle og pressede hvidløgsfed i en gryde, og varm det forsigtigt op. Dæk blandingen til, og lad den stå til næste dag.
Næste dag:
  • Hæld dejen ud på et godt meldækket bord. Fold den, og rul den til en kugle. Læg dejen op i en bradepande med bagepapir. Bred dejen ud, så den fylder hele bradepanden.
  • Hæld krydderolien på med en ske, og tryk den ned i dejen. Drys med groft salt. Læg to lag sølvpapir over, og lad brødet hæve i yderligere to timer.
  • Tag forsigtigt bagepapir og brød op af bradepanden og læg det på bordet.
  • Sørg for, at de to lag sølvpapir lukker bradepanden til, sæt den i ovnen og varm den op til 250 grader.
  • Når ovnen er godt varm, så tag bradepanden ud, fjern sølvpapiret og læg brødet i og sølvpapiret over igen. Sørg for, at der er lukket godt til. Bag i en halv time.
  • Tag sølvpapiret af, og bag videre ved 200 grader i et kvarter.