Karidopita (Chokolade og mandelkage)

Dejen:
  • 1 kop olivenolie
  • 6 æg
  • 1 kop mælk
  • 1 kop sukker
  • 2 kopper hvedemel
  • 4 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1/4 tsk stødte nelliker
  • 1/4 tsk salt
  • 1 1/2 kop valnødder og 1 spsk ekstra hvedemel
  • 1 kop chokolade, grofthakket
Sirup:
  • 1 1/2 kop sukker
  • 2 kopper vand
  • 1/2 kop honning
  • 2 tsk vanillesukker
Ganache:
  • 1 kop chokolade, brækket i stykker
  • 1 kop piskefløde
  • 1 tsk vanillesukker

Siruppen:
  • Kom sukker og vand i en kasserolle.
  • Kog indtil sukkeret er opløst.
  • Kom honning og vanillesukker i og rør godt rundt.
  • Sæt til afkøling i køleskab.
Dejen:
  • Rist valnødderne på en tør pande, indtil de får farve. Hak dem groft.
  • Tænd ovenen på 180 grader.
  • Beklæd et ildfast fad (ca. 33 x 23 cm) med bagepapir.
  • Pisk æg med sukker indtil det er skummende.
  • Tilsæt olivenolie og mælk. Pisk igen.
  • Bland mel, bagepulver, natron, kanel, nelliker og salt. Tilsæt langsomt og forsigtigt blandingen til æggene indtil dejen er helt glat.
  • Bland valnødderne med chokolade og 2 spsk mel. Rør det forsigtigt i dejen.
  • Hæld dejen i fadet og bag 45 min. indtil en tandstik stukket ind midt i dejen ikke hænger i.
  • Så snart kagen kommer ud af ovnen, så prik huller overalt og hæld den kolde sirup på. Sæt kagen i køleskabet i en time.
Ganachen:
  • Varm piskefløden op til kogepunktet i en kasserolle.
  • Tag den fra vamen og hæld chokoladen og vanillepulveret i. Pisk indtil chokoladen er helt opløst og blandingen er glat.
  • Hæld ganachen over den kolde kage og sæt den tilbage i køleskabet - helst til næste dag.