Garidosaláta skáras (Salat med grillede rejer)

Jeg elsker ærter. Og sammen med grillede asparges og masser af citron, giver det nogle fine smagsnuancer til denne salalt med grillede rejer på toppen!
  • 20 grønne asparges
  • 400 g ærter
  • 1 rødløg
  • 1 citron (1 spsk saft + 1 tsk saft + 1 tsk fintreven skal)
  • 2 spsk + 2 spsk olivenolie
  • Lidt salt og revet citronskal
  • 1 fed hvidløg
  • 200 g rå tigerrejer
  • 1 romaniesalat eller lign.
  • 100 g feta
  • Groft salt og friskkværnet peber

  • Knæk den kedelige ende af de grønne asparges, og kasser dem
  • Dryp asparges med olie og salt, og grill dem i omkring 1 minut for direkte fuld varme. Afkøl, og skær i lange stykker
  • Lav en marinade af 1 spsk citronsaft, 1 tsk fintreven citronskal, 2 spsk olie og 1 tsk salt
  • Vend ærter, asparges og rødløg i tynde både i marinaden
  • Lav endnu en marinade af finthakket hvidløg, 1 tsk citronsaft, 2 spsk olivenolie, salt og peber
  • Mariner rejerne i en times tid
  • Anret salatblade og læg ærteblandingen ovenpå
  • Grill rejerne ca. 2 x 2 min. (til de bliver lyserøde) og læg dem oveni salaten
  • Pynt med feta i stykker