Halloumi Saláta (Halloumi salat)

Far og jeg opfandt den her salat en dag, hvor vi havde aftalt, at spise frokost på stranden. Den er lavet af rester.
  • 2 peberfrugter
  • 1 squash
  • 200 g halloumi ost
  • 16 små skiver brød
  • 1 fed hvidløg
  • 4 spsk + 2 spsk + 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk balsamico
  • 100 g semi dried tomater
  • Friskkværnet peber
  • 2 tsk frisk græsk oregano - alternativt tørret - drysses over

  • Skær pebre i store stykker, squash og ost i 1/2 cm tykke skiver
  • Pensl det hele med 4 spsk olie og grill ca. 2 x 7 min.
  • Grill også brødskiverne og gnid dem med hvidløget og dryp 2 spsk olie over
  • Skær pebrene i mundrette stykker, og anret dem, squash, ost, brødskiver og tomater på et fad
  • Pisk balsamico og 2 spsk olie sammen og hæld det over salaten
  • Drys med peber og frisk oregano