Toscana og Cinque Terre 2012

Norditalien rundt på 12 dage i en lejet Fiat

Skotland 2019

Roadtrip Skotland rundt på 5 dage i en Jaguar XF

Kreta 2017

3 generationer på ferie sammen

Korsør Open Air
Maj 2010

Jeg skruer lige tiden tilbage til midt i 70'erne. Jeg gik i 4. klasse på Vestre Skole i Svendborg, og fra vores lejlighed i Toftemarken, fik jeg lov til selv at gå ned ad Galgebakken, og ned på Svendborg Bibliotek. Der faldt jeg over nogle kassettebånd med en engelsk gruppe ved navn Showaddywaddy. De spillede rock and roll fra 50'erne og det var lige noget for mig. Jeg lånte materialet med hjem, og blev mere og mere vild med dem.

Og så... Min allerførste koncert... i maj 1978 - 14 år gammel: Showaddywaddy live i Tved-hallen, sammen med Mads, en af mine bedste kammerater fra Kirkeby skole. Vi var ikke jo ikke så gamle, så vi fik lov på den betingelse, at vi blev kørt til og fra koncerten af vores forældre. Større blev det ikke. Og på billedet her til venstre: Showaddywaddy som de så ud i 1978.

NU skruer jeg tiden 32 år frem... Jeg ved godt, at jeg, pop-drengen, selv er blevet ældre i de mellemliggende år, men hvad med min ungdoms idoler. I avisen opdager jeg tilfældigt, at de rent faktisk stadig eksisterer i bedste velgående, og rent faktisk giver en mini-koncert i Danmark i forbindelse med en Open Air Festival i Korsør. Et arrangement med musik udelukkende fra 70'erne, og med så store navne samlet som: Sailor, Maggie Reilly, The Rubettes, Suzi Quatro, ELO - uden Jeff Lynne :-( og så naturligvis: Showaddywaddy.

På billedet her til venstre, som de ser ud i dag, hvor gruppen er reduceret til 5 mand, hvoraf kun 3 af de originale medlemmer er med. Fra venstre til højre: Sang: Dave Bartram, Bas: Rod Deas og Trommer: Romeo Challenger. De to andre, nye medlemmer, er: Guitar: Paul Dixon (rød jakke) og David Graham (lyseblå jakke): Saxofon, keyboards og guitar.

Selvom Dave's stemme langtfra er, hvad den var engang, var bandet tro mod deres egne originale sange, og spillede alle klassikerne, inklusive "Three steps to heaven", "Under the moon of love", "Heartbeat", "Sea Cruise" - ja, alle dem, jeg kan udenad, og med fuldstændig samme lyd som dengang. Og jeg skrålede med på alle "doo-waa-diddy'erne" og alle "na-na-na'erne".

Det var fantastisk... Stemningen på festivalpladsen var, på trods af vejret: koldt, overskyet og støvregn, rigtig god, og bandet tog ikke sig selv mere højtideligt, end at de stadig kunne hoppe lidt rundt på scenen, og såmænd også inviterede publikum op på scenen, for at danse med dem.

Vejle Musikteater
Februar 2010

Og så var vi til Helmig-koncert. DET var stort. Jeg har aldrig været den helt store fan, men har alligevel altid synes godt om rigtig mange af hans sange. Har da også et par af hans engelsksprogede plader. Yndlingsnummer er "Into Your Eyes", fra "Stupid Man".

Så her for nogle måneder siden, udkom hans seneste plade "Tommy Boy", hvor også nummeret med Medina "100 dage" er inkluderet, og vi bestemte os for, at den måtte vi eje. Og lige siden har den ligget i CD-afspilleren. Den bliver bedre og bedre for hver gang man hører den, så da det blev annonceret, at han kom til Vejle, måtte vi...

Dog først en fantastisk middag på vores græske Taverna "Taverna Hellas" - kan i øvrigt varmt anbefales, hvis man skulle savne Grækenland, og den græske stemning. Videre derfra, i gåafstand, over til Vejle Musikteater. Vi havde billetter på første række, og Thomas lagde ud med, at komme ned ad scenen på krykker! Publikum hujede, og var med og var vilde fra første nummer, og Thomas var bare SÅ meget i hopla, under hele koncerten og konstant med hans lune, jyske, smil på. Jeg er sikker på, at han hyggede sig og havde sin egen fest... Stort backingband, der inkluderer hans gamle venner Claes Antonsen og Jacob Andersen, Per Møller, samt på kor: Nellie Ettison fra "Vild med dans" for at nævne et par af dem. Og så har den mand bare lavet hit på hit på hit... det var FEDT... Thomas: Det bliver ikke sidste gang vi kommer til koncert med dig! Opvarmingen Dicte sprang vi over...

Malmö Arena
Januar 2010

For første (og formentlig eneste) gang skulle jeg vil Depeche Mode koncert. Fruen har fulgt dem siden dengang i 80'erne, hvor også jeg skrålede med på "Just can't get enough", og jeg vidste, at hun gerne ville opleve dem igen, så...

På dagen, hvor billetterne blev sat til salg, bestilte jeg to stk til fødselsdagsgave. På det tidspunkt, var der ikke annnonceret koncerter med dem i DK, så det blev i Malmö i Sverige i stedet. Tog en enkelt overnatning på Ibis Hotel Malmö - dette kan i øvrigt anbefales. Det er et standard hotel, meget centralt, kun et par kilometer fra Arenaen, og vi fik en overnatning til 399,- SEK. - og så undskyldte receptionisten, at frokost (= morgenmad på dansk) ikke var inkluderet, men kostede ekstra...

Malmö Arena er ny. Meget ny, men er indrettet rigtig godt, problemfrit at finde rundt, selv med de omkring 15000 vi var den aften. Vi havde ståpladser, men det lykkedes os alligevel at finde et par sæder, der aldrig kom nogle og krævede, og der sad vi rigtig godt, og kunne se alt hvad der skete på scenen.

Som tidligere fortalt, er en del af DM's musik ukendt for mig, især noget af det nyere, men der var en fed stemning, et flot og godt sceneshow, og så kan man jo ikke undgå at rokke lidt med på det musik man kender. Desværre var lyden ikke helt i top, men sådan er det jo ofte med de store multiarenaer. Der er masser af klip fra koncerten på YouTube.

KB Hallen, København
December 2009

Seniorduoen Pet Shop Boys har jeg lyttet til siden de glade 80'ere. West End Girls var et HIT - og det var tider. Men nu ligger 80'erne mange årtier tilbage, og jeg er blevet en gammel mand...så jeg var spændt på at se og høre, om jeg - og de! - kunne genskabe stemningen fra dengang.

Jeg var inviteret af fruen og hendes bror, som er megafan... Og stemningen - den var lidt længe om at komme rigtigt i gang, selvom numrene, de var der.

Koncertens sceneshow var visuelt flot og overraskende. Hele scenografien er bygget op omkring store firkantede kasser/klodser, store pixels, der - lidt i stil med legendariske Pink Floyd's The Wall - fylder hele bagvæggen, og som bruges aktivt som sceneelementer under hele koncerten. Hele tiden ændrer væggen karakter, og på et tidspunkt vælter den faktisk helt. Også på storskæmen, der aktivt blev brugt igennem hele koncerten, var "temaet" pixels.

Showets fire fantastiske dansere/korsangere starter klædt i klodser over hele kroppen, og selv ansigtet er dækket af en klods. Alt er minutiøst koreograferet, og fungerer derfor perfekt sammen med PSB's stramme, musikalske stil. Neil og Chris er jo ikke de mest aktive på scenen, så det er en rigtig god ide, med de fire dansere, der på fornem vis supplerer musikkens temaer, med deres hurtige kostumeskift. Et stykke inde i koncerten anede jeg dog et lille spontant smil i Neil's mundvig. Et smil der vidnede om, at han havde sin egen fest den decemberaften i KB Hallen. PSB fremførte numrene med en tydelig glæde og stolthed, og som, i hvert fald et stykke inde i koncerten var absolut smittende på hele salen. Lyden er desværre ikke fremragende i KB Hallen, men det blev lidt opvejet af, at koncerten (næsten) var intim med dens "kun" ca. 3500 publikummer.

Da jeg personligt ikke har fulgt PSB i hele perioden fra 80erne, og frem til i dag, var der enkelte numre jeg ikke kendte, og derfor ikke kunne synge med på, men så snart jeg genkendte et nummer, var gensynsglæden stor, og så blev der blev sunget og danset med, så meget som pladsen nede foran scenen nu tillod det.

Det afsluttende ekstranummer "It Doesn't Often Snow At Christmas", som også bød på dansende overpyntede juletræer, var et sjovt bøsset punktum på en forrygende og sjov koncertaften.

London
November 2009

"Feel the rythm! Stomp er ikke en traditionel musical, men mere et show, faktisk er Stomp 100 min. ren energi. Stomp bruger alt fra affald, støvler, zippo lightere, køkkenvaske, koste, ja alt hvad der kan frembringe STOMPS berømte og berygtede rytmer. Man tror det simpelthen ikke før man har set, hørt og følt Stomp. Stomp er en sikker succes, og har konstant 2 shows på turne i USA og i Europa, og har opført deres show i over 40 lande. Stomp skal opleves - ikke forklares!".