Tiramisu (Italiensk Tiramisu)
Det har været svært at finde den helt rigtige opskrift på den italienske dessert klassiker. Men vi har eksperimenteret ad flere omgange, og er nået frem til denne opskrift, som er helt rigtig - og faktisk også ret nem. Opskriften er til 6 personer.
Og husk, at Tiramisu'en skal trække mindst et par timer i køleskabet før servering.
- 150 g ladyfingers
- 2½ dl ekstra stærk neskaffe (afkølet)
- 4 (pasteuriserede) æggeblommer
- 100 g flormelis
- 2 spsk italiensk mandellikør (Amaretto)
- 500 g mascarpone (tempereret!)
- 2 spsk kakaopulver
- Pisk æggeblommer skummende med flormelis og Amaretto.
- Pisk forsigtigt tempereret mascarpone i indtil massen ikke længere er klumpet.
- Dyp småkagerne enkeltvis i kaffen, og læg dem i serveringsfadet.
- Smør halvdelen af mascarponemassen ud over småkagerne, gentag med endnu et lag småkager dyppet i kaffe og endnu et lag mascarpone.
- Sæt desserten i køleskabet indtil servering. Ved servering drysses et lag kakao henover.