Patátes Saláta (Kartoffelsalat)

Et alternativ til den danske klassiker "kold kartoffelsalat". Denne her "svømmer" i god, sund olivenolie, frem for mayonnaise!

  • 500 g (nye) små kartofler
  • 1 dl + 6 spsk olivenolie
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 spsk græsk timian
  • 2 spsk balsamico
  • 1 aubergine
  • 1 peberfrugt
  • 200 g semi dried tomater
  • 200 g grillede artiskokker
  • 4 spsk grofthakket persille
  • 4 spsk grofthakket dild
  • 1 tsk groft salt og friskkværnet peber
  • Kartoflerne vaskes og koges kun lige møre (endelig ikke for meget), og afkøles
  • 1 dl olie blandes med hvidløg og timian i en pose
  • Auberginen skæres i 3/4 cm tykke skiver, og peberfrugten i store stykker
  • Aubergineskiverne og peberfrugtstykkerne lægges i posen, der rystes - Smid ikke posen ud!
  • Grill aubergineskiver og peberfrugtstykker på begge sider på en varm grill i 2 x 7 min. og afkøl
  • Bland 6 spsk olie og balsamico i posen. Skær kartofler i halve og læg dem i posen, og ryst den
  • Grill kartoflerne i 10 min. indtil de får striber
  • Bland auberginer, peberfrugt, tomater og artiskokker i et stort fad
  • Fordel kartoflerne henover, og drys med persille, dild, salt og peber
  • Server ved stuetemperatur (ikke køleskabskold)