Hjemmelavet Kærnemælks Koldskål

Der findes rigtig mange versioner af den klassiske kærnemælkskoldskål. Den her er vores favorit. Nem at lave - og perfekt - når det endelig er sommer i DK!
Og perfekt med Karen Volf originale kammerjunkere!!

  • 2 øko æg
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 l kærnemælk
  • 1/2 øko citron
  • 1 tsk vanillesukker
  • Pisk sukker og æg skummende - det tager omkring et minut.
  • Kom kærnemælken i under omrøring.
  • Skræl citronen fint og kom både skræl og saft af den halve citron i.
  • Rør det hele godt sammen.
  • Skal koldskålen serveres med det samme, kan man supplere med en håndfuld isteringer, og ellers skal den bare i køleskabet indtil servering.