Smagen af Kreta

Smagen af Kreta er vores mission! Vi vil lære danskerne at sætte pris på det kretentiske køkken og dets mange åbenlyse fordele. Smagen af Kreta er derfor både historier fra det kulinariske Kreta, tips til tilberedning af kretentisk mad, samt masser af opskrifter på ægte, autentisk mad fra det kretentiske køkken.

Trods de seneste årtiers store charterturisme til de græske øer, og ikke mindst til øen Kreta, er det kretentiske køkken ikke specielt udbredt i de nordiske lande, og altså heller ikke i Danmark. Det er synd af flere grunde. For verden rundt betegnes det kretentiske køkken, som i øvrigt er verdens ældste, som noget af det sundeste der findes overhovedet. Den gennemsnitlige levealder på Kreta er således højere, end noget andet sted i Europa. Vil man gerne slanke sig, eller helt generelt bare leve sundere, så findes der ligefrem en såkaldt Kreta-kur.

Se den engelske kok Jamie Oliver's madudsendelse, hvor han tilbereder typisk græsk mad, på YouTube.

Kategori Smagen af Kreta
Skrevet af: Randahl Bjerre

Για το ταξίδι για να ζήσουν
(at rejse er at leve - H.C. Andersen)

Og hvad er det så med os, og vores fascination af den græske ø Kreta? Jo, helt enkelt, så har Kreta det hele. Kulturen, naturen, befolkningen, vores interesser, vores drøm om at leve livet. Vores drøm om det perfekte liv bliver til virkelighed, i samme øjeblik vi sætter fødderne i Kreta's røde, sandede jord.

For mit, Stephan's vedkommende, startede min store kærlighed til den største af øerne i det græske øhav, for mange år siden på en helt almindelig charterrejse. Jeg faldt pladask for øens charme, og har været forelsket lige siden. Faktisk er kærligheden så stor, at jeg har en drøm om at, en dag, når jeg er færdig på arbejdsmarkedet, vil nyde min tredje alder i en lejlighed eller et lille hus på Kreta, og gerne, og helst sammen med, min hustru. Da jeg mødte hende for efterhånden flere år siden, havde jeg et stort ønske om at vise hende min fascination, og, om muligt, overbevise hende om det perfekte liv på Kreta:

Læs mere
Kategori Smagen af Kreta
Skrevet af: Randahl Bjerre

Når først charterferien er startet, og man er landet på Kreta uden pension, og sulten melder sig, så forfalder mange nordboere nemt til den fastfood, de kender hjemmefra: Pizza og burgere med pommes frites. Disse retter kan fås på stort set alle feriemål, og således også på Kreta. Men det ville være synd og skam ikke at stifte bekendtskab med det traditionelle græske landkøkken, der er præget af gode lokale råvarer, som for eksempel peberfrugt, oliven og tomater. Selvfølgelig kan man finde gode by-restauranter i de mange larmende turistområder langs kysten, men det ville være synd og en skam, ikke at prøve at søge lidt ind på øen, måske lidt op i bjergene, og i stedet finde en lokal taverna eller en mindre familiedreven restaurant.

Læs mere
Kategori Smagen af Kreta
Skrevet af: Randahl Bjerre

I vores moderne verden er der stor interesse for, at finde den ideelle kost, som kan forbedre vores sundhed og forhindre livsstils sygdomme. Lige siden oldtiden, har man haft kig på øen Kreta, og dens køkken, der synes netop at indeholde alle de rigtige ingredienser. Det er bevist, at den kretentiske kost generelt fremmer sundhed og levetid, og Kreta har også altid været identificeret med healing og regenerering.

Kreta-kuren er ofte beskrevet, men ifølge Wikipedia, er den mest udbredte version, den som Dr. Willett fra Harvard University's School of Public Health, beskrev i midten af 1990erne: Udover, at man bør dyrke moderat, regelmæssig motion, så kan Kreta-kuren’s kostpyramide bedst beskrives således: Først og fremmest er det vigtigt, at eneste fedtstof i madlavningen er olivenolie, som altså skal anvendes til dressinger, stegning og bagning.

Læs mere
Kategori Smagen af Kreta
Skrevet af: Randahl Bjerre

Som beskrevet andetsteds, er kretentisk mad simpel, tilberedt af få gode, oftest lokale råvarer, og absolut ikke hverken voluminiøs eller prangende. Det græske bondekøkken, som er det mest fremtrædende på Kreta, er kendetegnet ved simpel mad.

For at lave græsk mad, er der derfor nogle få, nødvendige, ingredienser, som du bør have i dit køkken. For vores vedkommende, er de samlet i det vi kalder vores græske værktøjskasse. I vores udbyggede version består den af:

Læs mere
Kategori Smagen af Kreta
Skrevet af: Randahl Bjerre

Der har, igennem tiden, været skrevet og sagt meget om, hvorvidt man må bruge olivenolie til stegning. Vores mening har altid været, at eftersom den græske husmoder aldrig kunne drømme om at bruge andet, og grækerne samtidig er det folk, der har den højeste levealder blandt alle os europæere, så kan olivenolie ikke være helt så skadeligt.

Det er dog korrekt, at opvarmning af olivenolie medfører en risiko for, at de sunde umættede...fedtsyrer i olien omdannes til usunde transfedtsyrer. Dette er dog gældende for alle sunde olier, der har et højt indhold af umættede fedtsyrer, og altså ikke kun olivenolie. Transfedtsyrer, mener man, har samme uhensigtsmæssige egenskaber som mættede fedtsyrer. Dvs. øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men hvis vi udelukker de sunde olier til at stege i, er der "kun" smør eller margarine som alternativer, og de indeholder usunde mættede fedtsyrer. Vi står altså med et usundt valg mellem transfedtsyrerne og de mættede fedtsyrer, hvoraf den ene ikke er at foretrække frem for den anden.

Læs mere
Kategori Smagen af Kreta
Skrevet af: Randahl Bjerre

Middelhavskosten har som en anden romerhær gået sin sejrsgang over hele den vestlige verden i de sidste år.

Kombinationen af fisk, kylling, salat, grønt, olivenolie, pasta, brød, vin, frugt og nødder er trængt langt op nordpå, men mangler endnu for alvor at slå igennem danskernes mur af mælk og frikadeller.

Men diæten har vundet de fleste sundhedsforskere og diætister for sig, for det er svært at komme uden om de mange undersøgelsesresultater, der viser at vi får et meget bedre helbred ved at erstatte fedt fra mælkeprodukter og rødt kød med sundt fedt fra fisk og olivenolie.

Her er 10 af de sunde grunde til at spise græsk eller anden kost fra Middelhavsområdet:

Læs mere
Kategori Smagen af Kreta
Skrevet af: Randahl Bjerre

Ordet meze stammer oprindelig fra Tyrkiet, men er i denne sammenhæng, det græske ord for et udvalg af småretter eller appetitvækkere. Meze må ikke forveksles med forretter, men er mere ligesom det spanske tapas. En typisk græsk Meze serveres i skåle og på fade, og kan bestå af 10, eller flere, forskellige retter, oftest kolde. Alle spiser direkte fra fadene, og smager lidt af hvert, og giver sig i øvrigt god tid. Meze indtages nemlig i gode venners selskab og er derfor på mange måder i sig selv også en form for sammenkomst. Grækerne nyder gerne et glas raki (anislikør) eller ouzo (anissnaps) til deres meze, men et glas øl kan sagtens drikkes i stedet. De mange småretter gør meze særdeles velegnet til danske (sommer)fester og til middelhavs buffet'er.

Læs mere