Hjemmelavede Ristede løg

Bähncke påstår, at deres ristede løg "smager så fuglene synger".
Vores påstand er: Så har de ikke smagt hjemmelavede! For har man - bare én gang - smagt de hjemmelavede, og samtidig konstateret, hvor hurtigt og let det er at lave dem, så køber man aldrig færdige mere!

  • 3 store rødløg
  • 3 spsk rugmel
  • 2 tsk groft salt
  • 1/2 l olivenolie - eller rasp- solsikkelolie - hvis det er... (se kommentar nederst)
  • Skær løgene i skiver, og derefter i kvarte. Læg dem i en plasticpose, sammen med rugmel og salt.
  • Ryst posen godt.
  • Varm olien op.
  • Hæld løgene i olien (pas på at posen ikke kommer ned i olien)
  • Steg løgene i omkring 15 minutter, indtil de begynder at blive brune.
  • Hæld dem i en (metal)sigte og læg dem derefter på køkkenrulle.
  • Klar - og kan holde sig flere uger i køleskab!
  • Olivenolie er dyr! Men den kan genbruges: Når løgene skal hældes gennem sigten, så hæld olien videre ned i et henkogningsglas, og stil dette i spisekammeret. Olien kan sagtens genbruges et par gange!