Hjemmmelavet rødkål

Rødkål hører til julemiddagen - og den hjemmelavede er bare så meget mere "crunchy" og velsmagende - og så er det noget af det nemmeste!

  • 1 kg rødkål (svarer til et lille hoved)
  • 1 æble
  • 50 g smør
  • 2 dl ufortyndet blandet saft
  • 1 dl (æble-)eddike
  • 4 spsk balsamico
  • 4 spsk ribsgelé
  • 1/2 tsk allehånde
  • 3 spsk rørsukker
  • 2 tsk groft urtesalt
  • Start med at snitte rødkålen fint. Skræl æblet og skær det i tynde både.
  • Læg smør, rødkål og æble i en stor gryde. Varm op og blancher det hele indtil kålen bliver blank (det tager ca. 5 min.)
  • Kom resten af ingredienserne i gryden og rør godt rundt.
  • Kog ved svag varme i en time. De sidste 10 min. uden låg.