Kyria Piata (Hovedretter)
Keftédes (Grillede små kødboller)
De her kødboller er så nemme at lave - den græske version af de danske frikadeller.
- 2 skiver afskorpet franskbrød
- 2 rødløg
- 800 g hakket oksekød
- 2 spsk friskhakket persille
- 1 spsk friskhakket mynte
- 1 spsk citronsaft
- 2 æg
- 2 tsk græsk olivenolie
- 1/2 tsk groft salt
- Friskkværnet peber
- 4 spsk mel
- Skorpen skæres fra franskbrødet. Brødkrummen pilles i stykker og udblødes i vand
- Løgene pilles og hakkes fint
- Det hakkede kød blandes med løg, persille, mynte, citronsaft, æg, olie, salt og peber
- Vandet knuges af brødet, som blandes i farsen
- Rigelig olie varmes på en pande
- Farsen formes til små kødboller, som vendes i mel, og steges brune på en grillpande i ca. 15 minutter. Vendes ofte