Boorekakia (Aubergineruller)

Meget velsmagende små ruller, der kan anvendes som tilbehør eller på en buffet, varme eller lune
- 1 fed hvidløg
- 1 frisk - ikke for stærk - chili
- 2 ds hakkede tomater
- 5 spsk olivenolie
- Groft salt og friskkværnet peber
- 2 spsk friske basilikumblade
- 3 store auberginer
- 3 spsk olivenolie
- 500 g anthotiro ost (alternativt: ricotta)
- 4 soltørrede tomater i olivenolie fra glas
- 250 g kefalograviera ost (alternativt: parmesan)
Hak chilien og hvidløgsfeddet groft- Sauter hvidløget i de 5 spsk olie et par minutter (pas på det ikke bruner) og dernæst chilien
- Tilsæt tomaterne, salt og peber og rør det godt rundt. Lad tomatsaucen simre i en halv times tid
- Hak basilikum, tilsæt halvdelen og rør igen godt rundt
- Skær auberginerne i skiver på langs (ca. 1/2 cm tykkelse), pensl dem med de 3 spsk olie og grill dem ved indirekte varme i 7 minutter på hver side ( i alt 14 minutter) - alternativt kan de steges på en pande til de er møre. Afkøl dem
- Skær de soltørrede tomater i små stykker - eller klip dem i stykker med en saks. Riv kefalograviera ost groft.
- Bland anthotiro, soltørrede tomater, halvdelen af den revne kefalograviera ost, og den anden halvdel af basilikum'men samt 2 spsk olie fra glasset med soltørrede tomater
- Hæld halvdelen af tomatsovsen i et ildfast fad
- Læg aubergine skiverne ved siden af hinanden på et spækbræt og placer to tsk af fyldet i den smalle ende af hver af skiverne. Rul dem sammen på den lange led
- Læg dem, ved siden af hinanden, i tomatsovsen i fadet
- Hæld resten af sovsen henover og drys med resten af kefalograviera'en
- Bag i ovnen ved 180 gr. i omkring en halv time