Salates (Salater)

Caponata (Lun middelhavs salat)
En lidt anderledes salat, som hovedsagelig består af grillede grøntsager.
- 2 små auberginer
- 1 squash
- 4 små rødløg
- 4-5 tomater
- 50 g pinjekerner
- 50 g kalamata oliven
- 4 spsk olivenolie
- 2 spsk balsamico
- 1 fed hvidløg
- 100 g frisk mozzarella - evt. i små kugler
- 1 håndfuld frisk basilikum
- Groft salt og friskkværnet peber
- Bland olie, balsamico, presset hvidløg, salt og peber i en stor pose
- Auberginer og squash skæres i 3/4 cm tykke skiver, rødløg og tomater halveres
- Grøntsagerne lægges i posen, der rystes, så olie-blandingen fordeles godt
- Grill grøntsagerne - auberginer og squash skiver ca. 16. min. i alt, rødløg og tomater ca. 8 min. i alt
- Rist pinjekerner på en tør pande til de tager farve
- Udsten oliven og skær dem i skiver
- Lad grøntsagerne køle lidt, skær evt. tomater og rødløg i lidt mindre stykker. Bland det hele forsigtigt og hæld grøntsagerne over i en stor skål
- Læg mozzarella og skivede oliven på de blandede grøntsager, og hæld lidt olivenolie henover
- Drys med ristede pinjekerner og friske basilikumblade